Arfid & atypiske spiseforstyrrelser
ARFID er ikke kræsenhed. For børn og unge med ARFID kan mad være forbundet med ubehag, angst, sansemæssige udfordringer eller manglende interesse for at spise
Når det bliver for svært at spise
ARFID (Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder) er en spiseforstyrrelse, hvor barnet eller den unge begrænser sit madindtag af andre årsager end et ønske om at tabe sig.
Det kan handle om madens konsistens, smag, lugt eller udseende, frygt for at kaste op eller få noget galt i halsen, eller en meget begrænset oplevelse af sult og appetit.
Hos Fokusplan ser vi ikke ARFID som kræsenhed eller manglende vilje. Vi er nysgerrige på, hvad der gør det svært for netop denne unge.
Vi starter med en sanseprofil, samtaler og relationsarbejde. Vi undersøger både udfordringerne og den unges ønsker og drømme for fremtiden.
Først når der er skabt tilstrækkelig tryghed, kan vi begynde at arbejde med gradvis eksponering for mad.
Vi starter med at forstå årsagerne bag spisevanskelighederne og skabe tryghed omkring mad og måltider i den unges eget tempo
Tryghed, selvforståelse og motivation er fundamentet for at kunne arbejde med ARFID.
Individuel støtte til børn og unge med ARFID eller andre atypiske spiseforstyrrelser.
-herunder unge med PEG-sonde
Vores forløb tager altid udgangspunkt i den enkelte unges behov, ressourcer og motivation.
Vi arbejder med måltidsstøtte, sanseintegration og gradvis eksponering, når den unge er klar til det. Målet kan være at spise mere, udvide udvalget af fødevarer eller skabe større tryghed omkring måltiderne.
Hvis den unge ikke selv oplever et behov for forandring, arbejder vi med at skabe forståelse for, hvorfor andre er bekymrede, og hvordan det på længere sigt kan give mening at arbejde med spisningen.
Vi har også erfaring med unge, der har så svær ARFID, at de har behov for sondeernæring. Her arbejder vi sideløbende med at vedligeholde og genoptræne spisefærdigheder, herunder mundmotorik, tyggefunktion og sensorisk stimulering, så den unge bevarer bedst mulige forudsætninger for at spise gennem munden.
Indsatsen tilrettelægges i tæt samarbejde med den unge, familien og eventuelle behandlere.