Måltidsstøtte

Forskellige typer måltidsstøtte

Vi har specialiseret os i at hjælpe familier, hvor børnene er ramt af en spiseforstyrrelse. Vi har erfaring med både anoreksi, bulimi, ortoreksi og BED.

Vi samarbejder med psykiatrien, hvis barnet/den unge er tilknyttet her, og ellers med egen læge, og hvem der ellers er af fagpersoner omkring barnet/den unge, bl.a. skolen.

Vi inddrager søskende og andet relevant netværk, og underviser og supervisere i at have en spiseforstyrrelse og i at være pårørende.

Nederst på siden finder du et par anonymiserede eksempler på både forløb og konkret støtteplan til måltidsstøtte.

Måltidsstøtte

Måltidsstøtte er en aflastning til forældrene, og gennemføres udelukkende af måltidsstøtten i samarbejde med den unge. 

Her er der fokus på at den unge får gennemført et måltid på aftalt tid. Inden opstart af forløbet, laves der sammen med den unge helt klare aftaler og rammer for måltidet

Disse rammer og aftaler evalueres 1-2 gange om måneden og kan i den forbindelse evt. tilpasses.

Her vises et anonymiseret eksempel på rammer for måltidsstøtte.

Vi kalder det for rammer for måltidsstøtte til ”Tine”.

Aftalerne er lavet i samarbejde med Tine, og både Pernille og Tine har accepteret aftalerne.

  • Tine har måltidstøtte til 9 måltider om ugen. Måltiderne foregår derhjemme.
  • Tine skal acceptere at mor forlader køkkenet når spisestøtten er kommet.
  • Tine har 10 minutter til at tilberede maden på sin tallerken, ellers laver måltidsstøtten det færdigt. 
  • Tine skal spise sit måltid på max 30 minutter. Maden fjernes, hvis Tine ikke når at spise op. 
  • Tine kan bytte dagens biret til frokost ud med en anden efter aftale med måltidsstøtten. 
  • Tine kan vælge at spise ChinaBox fra fryseren, hvis hun bliver for udfordret af familiens planlagte aftenmåltid. 
  • Hvis Tine ikke overholder aftalerne med måltiddstøtten, indkaldes der til møde med sagsbehandler, skole og forældre.

FOKUS:
Tine skal fastholde sund vægt.
Tine skal tage medansvar for at måltiderne gennemføres.
Tine skal kunne spise måltider uden mors tilstedeværelse.
Tine skal få tillid til, at hun kan snakke med måltidsstøtten når det bliver svært, i stedet for at forlade måltidet.

Støttede observationer

Måltidsstøtten kommer i hjemmet og observerer hvordan måltiderne forberedes, igangsættes, udføres og afsluttes af forældrene. Måltidsstøtten kan ved behov komme med råd og vejledning under måltiderne.

Der er risiko for at disse måltider ikke kan gennemføres idet det er et stort pres for hele familien at blive observeret. Der vil i disse tilfælde være fokus på at støtte familien i at takle måltider der ikke gennemføres.

Mellem observationerne, er der løbende forældresupervision og ungesamtaler.

Formålet med observationerne er at give familien feed back på hvad der fungerer og hvad der ikke gør, og hvad der kan forsøges at gøre anderledes, mere af eller undlade. Der er særligt fokus på familiedynamikken og stemningen under måltidet.

Selvstændigheds-træning

I selvstændighedstræningen er den unge alene med måltidsstøtten. Måltiderne kan til at starte med foregå uden for hjemmet. Enten i Fokushuset, på café/restaurant eller i offentlige rum fx parken, skoven eller andet. Der kan også trænes på skolen/uddannelsen. Her er fokus på at den unge selv tager ansvar for måltidet, og måltidsstøtten guider og motiverer.

Der arbejdes med at træne den unge i hverdagens uforudsigeligheder.
Fx: Hvordan vælger man hvad man skal spise når man er på café, hvad gør man, hvis man bliver præsenteret for buffet, hvordan smører man en madpakke m.m.

Senere i forløbet, foregår måltiderne primært derhjemme og gerne sammen med andre fra det private netværk. Her er fokus på at den unge selv tager ansvar for måltidet, og måltidsstøtten guider og motiverer ved behov.

Eksempel på forløb til måltidsstøtte

FOKUS:

  • X spiser aktuelt ingenting, og indtager kun små mængder vand

MÅL:

  • At X får tillid til at en måltidsstøtte kan og vil hjælpe hende
  • At X får en fast struktur for måltiderne
  • At Xs forældre føler sig aflastet i spisesituationer
  • At X kommer tilbage i skole
  • At X får mad nok til at kunne opretholde en hverdag med skole, venner og aktiviteter

PLAN:

FASE 1)

  • Måltidsstøtte man-fre kl. 9
  • Måltidet forberedes på max 15 minutter.
  • Måltidet indtages på max 15 minutter.
  • Hvis X ikke spiser op, fjernes maden efter de 15 minutter.
  • Efter måltidet har spisestøtten samværstid med X i 30 minutter.
  • Morgenmaden består af 2 slags spise og en drik. X spiser så meget hun kan.

 

FASE 2)

  • NY KOSTPLAN der laves af Pernille i samarbejde med X
  • Måltidsstøtte til 3 gange morgenmad om ugen
  • 2 gange frokost/mellemmåltid om ugen
  • 1 gange aftensmad om ugen
  • Samtale/aktivitet med Pernille 2 timer om måneden

FASE 3)          Planlægges senere…

Eksempel på støtteplan til måltidsstøtte

Støtteplan i forbindelse med massiv spisestøtte til ”Pige” (anonymiseret)

Mål:
Pige:
*smiler, griner, har venner, er sammen med familien og fortæller at hun har det godt.
*kommer stabilt i skole.
* har en struktureret hverdag der er tilpasset hendes autisme.
*har tillid til spisestøtten og kan bruge det til egen fordel
*spiser 6 hele måltider om dagen.

Fokus:
* Autisme (spiseforstyrrelsen er sekundær og atypisk)
* Struktur i hverdagen.
* Stemningen i måltidet
* Aflastning af forældre
* Nysgerrighed, undren, insisteren og relation til Pige.

Piges bedste håb:
At holde jul uden spisestøtte.

Forældrenes bedste håb:
Familietid hver dag, hvor Pige, søster, far og mor hygger sig sammen.

Udløsende bekymring:
Pige er undervægtig, og indtager ikke fast føde.
Pige går ikke i skole, og opholder sig størstedelen af døgnet i sin seng, på eget værelse.
Forældrene har svært ved at fastholde strukturer i hjemmet i forbindelse med måltider og aktiviteter med Pige.

Metode:
Miljøterapi, mentalisering, ord & billeder m.m.

Parallel/Integrerende behandling:
Skole-dagbehandling. Familiebehandling.

Grundstruktur:
Morgen, Bananshake og vand:

  • Pige vækkes af mor, får morgenmedicin og tager tøj på.
  • Måltidsstøtte møder ind kl. 7.15.
  • Måltidsstøtte tænder stearinlys på spisebordet, laver proteindrik og vand klar i krus til Pige, og stiller det på bordet.
    Laver morgenmad til sig selv. Gerne med fx duftende te til.
  • Mor spiser med ved bordet, når hun har overskud til det. Fokus på at mor ikke skælder ud på Pige under måltider.
  • Pige starter tiden på iPad, som står på bordet. 30 minutter.
  • Der er samtale under måltidet. Samtalerne omhandler som udgangspunkt ikke mad. Pige opfordres til at drikke mere 1-2 gange, hvis det vurderes at hun ”glemmer” at hovedfokus er måltidet.
  • Når uret ringer, tager spisestøtten krusene væk.
  • Pige holder pause til kl. 8.20.
  • 8.20 går Pige på badeværelset og børster tænder m.m.
  • 8.30 hentes Pige af skolen.

Aftensmad, Bananshake og kakaomælk:

  • Måltidsstøtte møder ind kl. 18.00 og siger hej til Pige.
  • Mor/far laver mad klar til sig selv, spisestøtten og til Pige.
  • Spisestøtten tænder stearinlys og dækker bord.
  • Spisestøtten sidder ved siden af far og mor. Pige sidder ved siden søster på den anden side af bordet.
  • Pige starter tiden på iPad, som står på bordet. 30 minutter.
  • Der er samtale under måltidet. Samtalerne omhandler som udgangspunkt ikke mad. Pige opfordres til at drikke mere 1-2 gange, hvis det vurderes at de ”glemmer” at hovedfokus er måltidet.
  • Når uret ringer, tager Måltidsstøtte bananshake væk, Pige tager kakao med på værelset, hvis der ikke er drukket op.
  • Pige går på værelset og holder pause.

Samtale:

  • Planen for i morgen/ugen gennemgås med Pige.
    Ros til Pige. Hvad er hun lykkedes med i dag.

Senmåltid, Banashake og kakaomælk:

  • ca. 19.50 gør Måltidsstøtte senmåltid klar.
  • Tænder stearinlys og dækker bord.
  • Fortæller Pige at der er senmåltid, og hun skal sætte sig ved spisebordet.
  • 20 sætter spisestøtten sig ved bordet med Pige til senmåltid (forældrene deltager evt).
  • Pige starter tiden på iPad, som står på bordet. 20 minutter.
  • Der er samtale under måltidet.
  • Når uret ringer, tager Måltidsstøtte krusene væk.
  • Pige må rejse sig fra bordet og evt holde pause, eller blive siddende.
  • ca. 20.30: Måltidsstøtte kører hjem.

 

Udviklingssamtaler:

  • Afholdes 1 gang om måneden med Pige.

Forældresamtaler:

  • Løbende dialog via SMS, mail, telefonopkald, og i hjemmet.

Samarbejde med kommune og skole:

  • Statusmøde hver 3. måned
  • Samarbejdsmøde 1 gang om måneden med deltagelse af skole.

 

 

/Pernille Hoffmann

Familiebehandling

Familiebehandlingen foregår primært i hjemmet og kan fx. indeholde:

  • Måltidsplanlægning (madplaner for ugen) 
  • Strukturering af hverdagen og brug af visuelle hjælpemidler
  • Indkøb sammen med den unge
  • Aktiviteter der ikke omhandler mad
  • Familie-samtaler med inddragelse af søskende og evt. privat netværk
  • Ungesamtaler
  • Forældresupervision
fokusplan støtte spiseforstyrrelse