Kursus: Måltidsstøtte
Kursus i måltidsstøtte til børn og unge med spiseforstyrrelser og forstyrret spisning
I takt med at antallet af børn og unge, der oplever spiseforstyrrelser, fortsætter med at stige, er der et voksende behov for fagprofessionelle, der er rustet til at støtte disse unge mennesker i deres kamp mod forstyrret spisning. Dette kursus henvender sig til faggrupper såsom sundhedsplejersker, pædagoger og terapeuter, der arbejder med børn og unge, som har vanskeligheder med -eller modstand på- at indtage deres måltider.
Kurset formål:
Kursets primære mål er at give deltagerne de nødvendige redskaber og kompetencer til at støtte børn og unge i at spise uden modstand. Deltagerne vil lære at forstå kompleksiteten af spiseforstyrrelser, hvordan de påvirker det enkelte barn eller unge, samt hvordan man kan facilitere et trygt og støttende måltidsmiljø.
Indhold:
- Forståelse af spiseforstyrrelser:
- Indføring i de forskellige typer af spiseforstyrrelser, herunder anoreksi, bulimi, forstyrret spisning og overspisning.
- Identifikation af symptomer og adfærd forbundet med en spiseforstyrrelse.
- Hvordan følelsesmæssige og sociale faktorer spiller ind i udviklingen af spiseforstyrrelser.
- Måltidets betydning:
- Vigtigheden af måltider i barnets og den unges liv.
- Den sociale og følelsesmæssige funktion af måltider.
- Hvordan måltider kan blive en kilde til konflikt og modstand, og strategier til at ændre denne dynamik.
- Praktiske støtteteknikker:
- Metoder til at skabe et trygt måltidsmiljø, der fremmer trivsel og åbner op for positivt samspil.
- Anvendelse af kommunikationsteknikker til at støtte barnet/den unge og engagere dem i måltidssituationen.
- Introduktion af legende og kreative tilgange til måltider, der kan reducere modstand.
- Inddragelse af familien:
- Strategier til at involvere og støtte familien i måltidsstøtten.
- Vigtigheden af at skabe en helhedsorienteret tilgang, hvor både barnet/den unge og familien er en del af processen.
- Refleksion og erfaringsudveksling
- Deltagerne opfordres til at dele deres egne erfaringer og udfordringer i arbejdet med børn og unge med spiseforstyrrelser.
- Refleksion over hvordan man kan implementere de lærte strategier i egen praksis.
Deltagerne vil efter kurset være bedre rustet til at støtte børn og unge i at indgå i sunde måltidsrutiner uden modstand. Gennem praktiske værktøjer, teoretisk viden og erfaringsudveksling vil deltagerne få muligheden for at gøre en positiv forskel i de unges liv, som kæmper med spiseforstyrrelser.
Få de nødvendige redskaber og kompetencer til at støtte børn og unge i at spise uden modstand.
Målgruppe
Kurset henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge med spiseforstyrrelser, og som agerer måltidsstøtte for dem.
Praktisk info:
Dato: 14. og 15. januar 2024, begge dage fra 8.30 – 15.30
Sted: Roskilde
Pris: 4.200 kr. + moms pr. deltager. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og kaffe/the begge dage